Download af referat fra 21.05.2013... klik her.

Ejerforeningen Klintegaarden

 

Referat af bestyrelsesmøde den 21. maj 2013.

 

Tilstede: Manfred Kjær, Jens Friis Jensen, Peter Bech-Jensen, Per Bygholm, Christian Carlsen og Mogens Jensen

 

 

Dagsorden:

1. Konstituering af bestyrelsen.

2. Godkendelse af referat fra tidligere bestyrelsesmøde.

3. Meddelelse fra formanden/henvendelser fra beboere.

4. Budget og økonomi.

5. Vedligeholdelsesplan

6. Nye cykelstativer

7. Altaner opg. C

8. Fredningssagen

9. Klintegaardens 75 års fødselsdag

10. Nyt toilet ved fællesrummet

11. Klintegaardens forsikringer

12. Diverse

 

ad 1) Formand: Manfred Kjær

Næstformand: Peter Bech-Jensen

 

ad 2) Referat af bestyrelsesmødet den 9. april 2013 blev godkendt.

 

ad 3) Ingen henvendelser

 

ad 4) Økonomi

Vedligeholdelsesforbrug, pr. 21/5 2013, er kr. 17.892. 

Saldo på vedligeholdelseskonto, inkl. ordinær og ekstraordinær tilskrivning, skønnes at blive pr. 31/12 2013: kr. 3.465.740.

Bankindestående fordelt på 4 banker er kr. 2.932.261. 

Sydbank er kontaktet vedr. ny indskudskonto.

 

ad 5) Vedligeholdelsesplan

Efter at det på generalforsamlingen blev besluttet, at der skal udarbejdes en ny revideret vedligeholdelsesplan i forhold til den fremlagte, vil den nu blive udarbejdet af PBJ, således at den i år matcher de til rådighed værende finansielle midler og de mest nødvendige renoveringsarbejder.

 

ad 6) Nye cykelstativer

PBJ har fået tilbud på 18 stk. i gården ved opgang H og 6 stk. ved den sydlige port (inde i gården ved opg. C). Derfor bliver arbejdet med at etablere de nye cykelstativer sat i gang nu.

 

ad 7) Altaner opg. C

Der mangler stadig belægning på altaner på grund af frost om natten. Det bevilligede tilskud fra kulturstyrelsen kan først gives når endelig regning foreligger.

 

 

ad 8) Fredningssagen

Der er var endnu ikke fremkommet en afgørelse fra Kulturministeriet på tidspunktet for bestyrelsesmødet.

Vores advokat har samtidig meddelt, at der ikke er yderligere at tilføje til kulturstyrelsens bemærkninger/kommentarer på vor advokats 2 breve til Kulturministeriet.

 

ad 9) Klintegaardens 75 års fødselsdag

Der opsættes skrivelse i opgangene om hjælp til MK.

 

ad 10) Nyt toilet ved fællesrummet

PBJ kom med et forslag, som vil blive sendt til kulturstyrelsen når pris forekommer til godkendelse. Der arbejdes videre herpå.

 

ad 11) Forsikringer

Mogens foretager en gennemgang af vore forsikringspolicer med vores forsikringsselskab, med henblik på at opnå nogle bedre/lavere forsikringspræmier. Evt. hjemtage tilbud fra andet forsikringsselskab

 

ad 12) Diverse

Parkering i porte

Ikke tilladt, skrivelse er sendt til ejer, som har udlejet sin lejlighed, om at dette skal ophøre.

P-pladser

Kommunens Tekniske Udvalg har endnu ikke besvaret en henvendelse. Det blev under mødet med Teknisk Udvalg luftet den tanke, at det måske var nødvendigt at indføre beboerparkering på visse steder på Trøjborg.

 

 

Ny dato for bestyrelsesmøde.

MK indkalder hertil når der er behov. F.eks. når der foreligger en afgørelse fra Kulturministeriet.

 

 

Referent: Mogens Jensen  

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net