Referat af Bestyrelsesmøde den 16. oktober 2012.


Dagsorden:

1. Godkendelse af og opfølgning på tidligere bestyrelsesmøde

2. Meddelelse fra formanden/henvendelser fra beboere

3. Budget og økonomi

4. Vedligeholdelsesplan

5. Udvalg:

a) Facaderenovering

6. Evt.

7. Ny dato for bestyrelsesmøde


Tilstede: Manfred Kjær, Jens Friis Jensen, Peter Bech-Jensen, Per Bygholm og Mogens Jensen

Afbud: Christian Carlsen

 

ad 1)
Referat fra 14. august 2012 blev godkendt.

Cykler: Cykeloprydningen gav til resultat, at der blev fundet 35 cykler som ikke havde nogen ejer. Efter 3 måneders opbevaring vil disse cykler blive stillet til storskrald.

Pga. de mange cykler, som er parkeret udenfor cykelstativerne, overvejes det at yderligere udv. cykelparkeringer. Tilbud indhentes.

Et cykelhotel er blevet indrettet i et ubenyttet kælderrum. Mulighed for opbevaring af 1 ubenyttet cykel pr. lejlighed.

Tyveri: Der er, fra beboere, fremsendt diverse forslag vedr. bedre tyverisikring i Klintegaarden.

Derfor overvejes der nu et forslag om en opstramning af vort låsesystem.

Vedr. forslag om udv. postkasser er dette ikke muligt pga. manglende plads til disse postkasser udvendigt, og fordi dette vil betyde en ny investering i postkasser som er beregnet til at kunne monteres udvendigt.

Yderligere fremsendte forslag vil blive drøftet på næste bestyrelsesmøde

Porte: Forslaget om porte i de 3 indgange kan bestyrelsen ikke tilslutte sig. Efter bestyrelsens opfattelse vil Klintegaarden fremstå alt for lukket og ”fæstningsagtigt”. Desuden er det vurderingen at Kulturstyrelsen ikke vil tillade etablering af disse porte.

Altaner: Arbejdet med reparation af altanerne ved opgang 44C starter nu.

Stillads opsættes i denne uge. Der er bevilget kr. 40.000 fra kulturstyrelsen til dette arbejde.


ad 2)
Vedligeholdelsesplan: Peter Bech-Jensen fremlagde et forslag til udarbejdelse af en revideret vedligeholdelsesplan. Arkitekthuset har givet en pris på ajourføring af plan fra 1997 på kr. 37.500 – 56.250 inkl. moms. På næste møde drøftes accept af forslaget.

Fredning: Iflg. vores advokat går forhandlingerne med kulturstyrelsen vedr. vilkårene for en evt. fredning meget meget trægt.

Byens førende ejendomsmægler vedr. ejerlejligheder er via vores advokat blevet anmodet om en vurdering af, om der sker et mærkbart prisfald af ejerlejlighederne pga. af en evt. fredning.

Ligeledes er vores advokat blevet anmodet om en vurdering af de retlige muligheder, hvis en totalfredning gennemføres mod vores ønsker. Bla. mht. til hvorvidt advokatbistanden kan finansieres via retshjælpsforsikringer

Yderligere informationer fra advokaten vedr. fredningssagen til næste møde.

Vaskeri: Ny indgang til vaskeri etableres via kældernedgangen til venstre for opgang M. PBJ og portner Peter.

Portner Peter spørger Miele om der er nyere og evt. energibesparende metoder at vaske med vores maskiner.


ad 3)
Økonomi: Der er fremsendt forslag om at der fremover udarbejdes en mere detaillieret finansiel oversigt i bestyrelsesreferaterne. Bestyrelsen ser på hvordan det skal gøres.

Vedligeholdelsesforbrug pr. 16/10 2012 - kr. 152.339

Bankindestående 16/10 2012 kr. 3.026.139 - fordelt på 4 banker.

Pga. vores indestående i Andelskassen søges en 5. bank.

Saldo på vedligeholdelseskonto inkl. ordinær og ekstraordinær tilskrivning i 2012 – kr. 2.535.188 pr. 16/10 2012.


ad 4)
Se pkt. 2.


ad 5)
Intet at bemærke.


ad 6)
Terrasser: Pris på tætning af terrassen over garageanlægget hjemtages til næste møde fra Vulken Quick.


ad 7)
Næste bestyrelsesmøde den 11. december 2012 kl. 17.00 hos Peter Bech-Jensen.


Referent: Mogens Jensen  

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net