Vaskerum

AL VASK OG TØRRING FOREGÅR PÅ EGET ANSVAR
Man må selv sikre sig at maskinen er efterladt forsvaligt af den forrige bruger.

Du kommer ind til vaskerummet ved at gå ned ad kældertrappen ved siden af opgang M. Gå igennem tørrerummet.
Opgang M må ikke benyttes som indgang ved tøjvask.
Maskinerne må startes i tidsrummet kl. 8.00-20.00.

Vaskemaskinerne har automatisk sæbedosering og man må IKKE anvende sit eget vaskepulver.

I 2016 bruger vi følgende vaskemidler fra Ecolab i den automatiske dosering:
Emulsion Clean: Vaskemiddel uden farvestoffer eller parfume.
Ecobrite Perfect Clean: Blegemiddel (kun til hvid vask).
Ecobrite Soft M: Skyllemiddel uden farvestoffer eller parfume.

Alle tre vaskemidler er effektive, svanemærkede og tager hensyn til miljø og allergi.

Vaskebrik kan købes og optankes hos portneren - brug mobilepay eller sedler. Mønter modtages ikke.
Husk at skrive hvad du betaler for, hvis du bruger mobilepay.
Portneren træffes normalt på kontoret ca. kl. 07.00, 09.00, 12.00 og 14.00.

Med brikken kan man reservere en vaskemaskine. Følg anvisningerne på skærmen.
Hvis vasken ikke er sat i gang senest 10 minutter efter reservationstidspunktet, gælder reservationen ikke mere. Maskinen bliver frigivet, så den kan bruges af en anden.
Tørretumbleren kan ikke reserveres.

Vis hensyn, og hjælp hinanden.
Således får vi alle mest mulig glæde af vaskerummet :-)

Tørrerum

Du kommer ind til tørrerummet ved at gå ned ad kældertrappen ved siden af opgang M.
Opgang M må ikke benyttes som indgang ved tøjvask.

 

1. Hent dit tøj, så snart det er tørt og senest 24 timer efter ophængning. Glemt tøj vil blive fjernet og kan senere hentes hos portneren.

 

2. Tørrestativer kan anvendes, hvis de klappes sammen og stilles op ad muren efter brug. Alle beboere har fri ret til at bruge de tørrestativer, der måtte stå i tørrekælderen.

 

3. Svedigt sportstøj må ikke hænges op i tørrekælderen.

 

4. Og til sidst et gammelt husmodertrick: Hvis tøjet ophænges vinkelret på snorene, med klemmer, fordobles kapaciteten i tørrekælderen.

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net