Den 8. juli 2009, fik vi gjort tagene grønne

Der var regnbyger den dag og ikke for varmt... et godt vejr til at lege planteskole i.

Som besluttet på generalforsamlingen, blev der lagt et grønt tæppe på taget af den nyrenoverede tidl. kulkælder samt over garagenedkørslen.

Det er firmaet Vegtech, der har specialiseret sig i at udnytte disse særligt nøjsomme mosarter. De behøver kun et tyndt jordlag, og det vejer derfor ikke mere end taget kan bære. Endvidere siges det at tagpappet beskyttes, så det holder længere.

Firmaet dyrker sit produkt i Småland i Sverige, ca. 100 km fra Helsingborg. Her indsamles naturlige planter til produktionen. Herefter dyrkes de og skæres ud i store firkanter, så de kan transporteres på paller.

Produktet kaldes "Sedum", hvilket betyder stenurt. Det er en stedsegrøn mos, som blomstrer i efteråret med små gule, hvide og rosa blomster.

Så det er noget grønnere at kigge på end den kedelige tagpap, og der er udsigt til at bygningerne nu beskyttes bedre.

ON

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net