Alle 150 lejligheder er ejerlejligheder, og de sælges på det almindelige ejendomsmarked i Aarhus. Se f.eks. boliga.dk   Men der er en del lejligheder, som bliver udlejet eller fremlejet. Dette sker til nogen, som ejeren selv har kontakt til eller via almindelig annoncering. Se f.eks. boligportal.dk

 

Der er mange, som flytter ud og ind af Klintegaarden.

I den forbindelse er der flere spørgsmål, som rejser sig.
Nogle af dem kan du finde svar på her på hjemmesiden.


F.eks. vil det være en god ide at læse husordenen, som findes under "Om Klintegaarden".
Skulle du savne noget på hjemmesiden, må du gerne skrive til redaktøren på klintegaarden-aarhus@hotmail.com

Emballage fra nye møbler og hvidevarer, kasserede møbler, reoler, flyttekasser m.v. skal ikke i affaldsrummet eller til storskrald, men afleveres på genbrugsstationen af beboeren selv.

 

Der kan kun komme mindre biler og trailere ind gennem portene, og de må ikke komme ret langt ind i gårdhaven, for så beskadiges anlægget.
Man må kun holde der i meget kort tid - den tid, det tager at læsse af eller på, men ikke bære op eller ned.
Straks derefter skal trailere og biler fjernes - af hensyn til de øvrige beboere.
HUSK at vi er 150 lejligheder, der skal deles om den smule aflæsningsplads, der er.

Hvis et flyttefirma vil anvende lift, skal det aftales i forvejen med 
viceværten senest 5 dage før.
Viceværten kan svare på praktiske spørgsmål og kan også ændre navneskilt på dørtelefon og postkasse.

Til slut vil vi gerne byde dig velkommen til Klintegaarden...

...vi håber, du vil være med til at passe på vores dejlige hus.

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net