Det varme vand

Nyt fra bestyrelsen - Oprettet d. 28-01-2009.

 
Det varme vand i Klintegaarden
 
Dagspressens omtale af et alvorligt tilfælde af legionella-forgiftning på Sjælland har naturligt givet anledning til bekymring hos nogle af Klintegaardens beboere, som derfor har bedt bestyrelsen redegøre for det varme vands kvalitet. 

Først et par ord om legionella-bakterien:
 * den trives bedst ved temperaturer mellem 30C og 50C.
 * bakterien kan ikke smages eller lugtes.
 * den smitter kun ved indånding i lungerne.
 * legionella smitter ikke fra person til person
 * bakterien trives bl. a. i gamle varmtvandsbeholdere og rørsløjfer.
 
Og så noget om det varme vand i Klintegaarden:
 * Temperaturen er hævet til 58-60C i fremløb og 48-49C i returløb. En endnu  højere temperatur vil ifølge eksperter øge risikoen for kalkaflejringer.
 * Klintegaarden har ikke varmtvandsbeholdere, vi har en moderne varmeveksler.
 * VVS-installatør Ole Brøgger oplyser, at der ikke er rørsløjfer i Klintegaardens anlæg.
 * I 2006 blev vort varme vand undersøgt af Teknologisk Institut, der ikke fandt bakterier.
 * Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning får vi i de kommende dage foretaget en ny laboratorieundersøgelse af det varme vand. Resultatet vil blive bragt på vores hjemmeside.

Der er yderlige information om legionella på
www.aarhuskommune.dk 



 

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net